Romansk arkitektur: 1050 - 1250
Romansk stildannelse.........
Finansiering og bygmestre.
Kirkens plan, form og loft..
Naturstensmur...................
Teglstensmur.....................
Vinduer og rudeglas..........
Tårne og klokkestabel........
Søjler og krypt...................
Interiør..............................
Den største landsbykirke....
Den sydvestjyske katedral..
Vore rundkirker..................
Senromansk arkitektur: 1150-1250
Romansk og stildannelse
Stildannelse fra romersk bygningskunst
Fælles for kunst og håndværk
Ordet stilart anvendes om alt det, som en bestemt epokes kunst og håndværk har til fælles.
Fælles hovedtræk
To hovedtræk i alle stilarter er: formprincippet og formålsprincippet.
Stildannelsens begyndelse
Stildannelsen begynder midt i 1000-årene, hvor man starter med at bygge i sten. Det er primært kirkebyggerier, man kan sammenfatte den romanske stil med.
Græsk /romersk fundament danner grundlag
Den romanske stilart har hentet både navn og inspiration fra den romerske bygningskunst. Man arbejder videre på antikkens fundament (græsk/romersk klassisk oldtid).
Arkadepillerne kom fra England
I Danmark er påvirkningerne af stilen kommet sydfra med undtagelse af den engelske normanniske arkitektur, der kom fra England omkring år 1100., og hertil hører fx kirkernes svære runde arkadepiller - se også arkade.
Stilens indtog i Danmark
Efter at stilarterne er opstået i Sydeuropa (især Italien) har de været 100 år eller mere om at slå igennem i Danmark.
Stilperioders indtog
Stilperioderne skifter fx senere i Jylland end det øvrige land.
Rundbuestil
Romansk stil, også kaldt rundbuestil.
Eneste ydre træk
De få rundbuede vinduer i tykke mure og korbuen samt det flade loft med tæt liggende bjælker er eneste ydre tegn på den romanske stil. Rundbuen - denne udnyttes også dekorativt i rundbue-friser og lign.
Romansk artitektur og billedkunst
Finansiering og bygmestre
Tiende / kirkeskat
Tiende - eller benævnt som kirkeskatten var 1/10 af afgrøden, som blev fordelt til: biskop, præst og kirke. Netop denne skat til kirken - 1/3 af tiende - var fra ca. 1120-1918 grundlag for finansieringen.
Det vældige byggearbejde er for en stor del betalt af den trediedel af tiendeafgiften, som måtte anvendes direkte på kirkebygningerne. (se indvidere efterfølgende "Den danske folkekirke")
Den danske folkekirke Kirkeministeriet
Gaver til kirken
I mange tilfælde var det kongen eller stormænd, der af deres egne midler bekostede opførelsen af de nye kirker. Endvidere ofrede de danske bønder gaver til at bygge kirker for.
Bygmestre
Skaren af kirkebygmestre forbliver for stedse både navnløs og ukendt for os.
Kirkens plan, form og loft
Planudfomning - Sideskibe - Loft og hvælv
Små kirkers grundplan
Skib, kor og apsis
Små kirker bestod hyppigst af et rektangulært skib og et næsten kvadratisk kor - hvortil der undertiden sluttede sig en halvrund apsis - Se også foto.
Kirkens indgang
Indgangen til kirken var gennem to døre i den vestlige tredjedel af skibet. På nordsiden var kvindedøren, og på sydsiden var mandsdøren, som var den fornemste. Førstnævnte er hyppigst tilmuret i dag.
Adskillelse af skib og kor
Fra kirkens skib fører triumfbuen - buen i triumfmuren - som en vid portal ind til koret og alterets plads.
Sideskibe i større kirker
I større kirker, herunder Lund, Ribe og Viborg er der etableret sideskibe således, at planudformningen danner et kors. Denne form skal henlede tanken på Kristi lidelse. Kirkens planer var bygget over kvadrater som havde sit udgangspunkt i de romanske hvælvformer - krydshvælvet og kuplen.
Basilikaen, græsk-romersk bygningstype
Den almindeligste form for en større kirkebygning var basilikaen - "Den kongelige Hal". Det var oprindelig navnet på en bestemt bygning i Athen og blev senere betegnelsen for en græsk-romersk bygningstype til brug for offentlige forsamlinger.
Romanske basilika
Den romanske basilika består af en rektangulær hal, der af søjle- eller pillerækker deles på langs i tre (sjældent flere) skibe, hvoraf det midterste og bredeste, hovedskibet, tillige er det højeste.
Kirkeloft og hvælv
Den romanske landsbykirke havde oprindelig bjælkeloft, mens apsis var dækket med en halvkuppel.
I større kirker var skibet ofte med fladt loft, hvor sideskibe, kor og apsis var overhvælvede ( undertiden også tværskib).
Eksempel på loft og hvælv
Det gennemskårne indre viser opbygningen. Hoved-skibets arkader, skiftevis søjler og piller, bærer højkirkevæggen med åbninger, triforier ind til galleriet over sideskibene. Korsskæringen har kuppel, koret og sideskibene krydshvælv. Resten af kirken har fladt loft. Under koret forefindes en krypt.
Tøndehvælv og romansk krydshvælv
Forneden på tegningen er vist et tøndehvælv og et romansk krydshvælv. Sidstnævnte består af to tøndehvælv, der krydser hinanden og kan kun anvendes over en kvadratisk flade.
Naturstensmur
Sokkel - Mure - Stenkirker i tal
Småkirker uden bestemt sokkeludformning
Ydermurens nederste del, murfoden, er for flertallet af småkirkernes vedkommende uden bestemt udformning. Der bygges direkte på et lag svære sten, syldsten, som ofte er synlige over jorden.
Kirker med forarbejdede sokler
Mange, særlig af kvadderstenskirkerne (se også kvader), har dog en særlig sokkel, hvis overkant enten blot er skråt afskåret eller forarbejdet i svungne profiler. To sokler over hinanden, dobbeltsokkel, og rigere profilformer træffer man fortrinsvis på kor og apsis. Sokkelprofilerne formes ofte efter forbilledet af landsdelens domkirke.
Mure og forarbejdning
De tykke mure var opført som to skaller, hvorimellem der var udstøbt en mørtelmasse.
Granit som ukløvede marksten
Granit var det primære byggemateriale i tiden 1050-1150, som ukløvede marksten, kløvede og tilhuggede marksten eller som brudte, behugne sten.
Granit vil i mange tilfælde stamme fra Bornholm, men kan også være importeret fra Sverige, Tyskland, Belgien etc.
Jyder og fynboer forarbejdede markstenen til omhyggelige kvadre. Sjællænderne anvendte stenen i sin (kløvede) form - dog blev den tildannet ved hjørner og i vindues- og døråbninger.
Jylland fra det sydligste Sønderjylland var kvadderstens kirkernes område, næsten 800 i alt (kvaddersten = råt tilhugget bygningssten). De svære mure er cirka 1 m i tykkelse.
Tuf og frådsten
Sideløbende anvendtes tuf (Ribe Domkirke) eller frådsten, hvilket kunne bearbejdes med kendt tømrerværktøj. Frådsten (kildekalk) blev også udvundet herhjemme omkring fx Roskilde.
Tuf er en grå-gul vulkansk stenart, der udelukkende importeres og udelukkende blev anvendt syd og nord for samt i selve Ribe. Frådsten (kildekalk) er en gullig-hvid stenart, som blev anvendt omkring Roskilde, i Odense og i Østjylland. Den afsættes omkring kilders udspring og brydes i Danmark (Frådsten: Tveje Merløse Kirke syd for Holbæk hvad angår skibets øvre del og tårnene).
Antal kirker
Der findes ca. 1250 kampestenskirker og 100 frådstenskirker (kildekalk) fra romansk tid.
Teglstensmur
Tegls anvendelse - Landsbykirke i tegl - Prydninger på mur
Tegls anvendelse
Den brændte teglsten gjorde sit indtog i landet via de lombarske teglbrændere (Lombardiet - region i N-Italien). Som munkesten var tegl kendt herhjemme siden ca. 1150.
Der var tale om et nyt byggemateriale i Danmark. Set i lidt større sammenhænge kan man ikke tale om et nyt tiltag. Eksempelvis kan det nævnes, at "Den kinesiske Mur" blev bygget i 3. årh. f.Kr. for at bestkytte Kina mod hærgende mongolske nomadefolk.
Tegl blev hurtigt populær
Her i landet havde bygmestrene en tid anvendt granit som byggemateriale, men den var uhåndterlig og svær at have med at gøre. Teglsten blev derfor hurtigt populær. Råmaterialet var lige ved hånden, i rigelige mængder. Det var let at forme, og de brændte sten var af passende hårdhed og slidstyrke.
Størrelse på mursten
Middelalderlige mursten (munkesten) måler 25-30 x 11-15 x 7-10 cm. Fra o. 1600 blev murstenene mindre. Den tyndeste variant er 1700- og 1800'ernes Flensborgsten, der kun er ca. 3 cm tyk og i reglen gul. Nutidens normalmål på mursten er: 23 x 11 x 5,5 cm.
Opførelse og byggeår
Omkring midten af 1100-årene stod størstedelen af Danmarks landsbykirker under opførelse. Kun én af vore kirker - Gellerup ved Herning - bærer en samtidig indskrift, der angiver dens byggeår 1140.
Landsbykirke i tegl - hjemmeside
Indvielse og stor kirkefest:
Ved den store kirkefest i Ringsted i 1170, hvor Knud Laward blev erklæret for helgen (1169), enedes kirken og kronen om at lægge deres kræfter sammen for landets fremgang, hvorefter love blev skrevet og kirker blev rejst.
Blandt en af de første landsbykirker herhjemme der blev bygget af teglsten, var Benediktinerklosterkirken i Ringsted, der i dag benævnes som: Sankt Bendts kirke.
Apsis med prydninger
Apsis er ofte prydet med liséner eller halvsøjler med tilhørende baser og
kapitæler.
Rundt omkring på murene kan stenmesteren have anbragt fantasifulde menneske- og dyrefremstillinger. Senere anvendes planteornamentik til prydning.
Sokler og gesimser
Sokler, undertiden også gesimser er fint profilerede.
Friser på facader
Efterhånden var karnis-gesims (m. hulkel og rundstav i S-profil),
savskifte, rundbuefrise og dobbeltkrydsende rundbuefrise (se også rundstav) en anvendt prydning af facader.
Hvidkalkede blændinger mv.
I almindelighed var vinduessmige og bunden i blændinger og rundbuefriser hvidkalkede.
Natursten anvendes stadig
Det skal bemærkes, at man fortsætter med at bygge kirker af natursten i den romanske periode. 11% af de (rigs-) danske kirker er opført af teglsten.
Vinduer og rudeglas
Vinduerne var små - undertiden kun mod syd
I romansk tid var det således almindeligt, at kirken kun havde meget små højtsiddende vinduer i skibet, undertiden endda alene på sydsiden. Ud over dette var der et østvendt vindue i koret, ofte af ganske beskeden størrelse.
Dobbelt smiget med rundbue
Det romanske vindue er så at sige altid dobbelt smiget (ind- og udv. smig) og overdækket med en rundbue, der i småkirkerne som oftest er udhugget i én sten.
Glasmalerier i egetræsramme
Vinduesåbningerne er ganske smalle og udgør 1/3 eller 1/4 af højden. Det har ikke været ualmindeligt at indsætte glasmalerier i en egetræsramme i selve lysåbningen. Der er siden påvist rester heraf.
Dæmpet lys
Fra den tidligere middelalder (udlandet) er det kendt med stærkfarvet dæmpet lys, som stiler ind gennem de få vinduers prægtige glasmosaikker
Kirken som forbillede
Kirken var det store forbillede, og i den lagdes der i særlig grad vægt på dunkle rum. Det kom sig af, at de første kristne havde været henvist til at holde deres gudstjenester i Roms underjordiske katakomber - underjordiske gravkamre - hvor man helt måtte klare sig med kunstigt lys.
Rudeglas
Der er rundt omkring i Europa fundet frankisk vinduesglas fra 900-årene. Det er meget mørkt, og lader ikke meget lys passere.
Arkæologiske undersøgelser af kirkegulve har vist, at de fleste landsbykirker har haft et eller flere vinduer med flerfarvede glasmosaikker. Det er ofte svært at datere de små stumper af forvitret glas, som er fundet i gulvene, og der er kun bevaret ganske få middelalderlige glasvinduer.
Rudeglas er alkali-kalciumsilikatglas fremstilet af soda eller potaske, kalk og kvartsand.
Støbning af glasplader gik i glemmebogen med romerrigets fald (romerriget varede fra 350/250 f.Kr. til ca. 475 e.Kr.) Støbning af glasplader genopfandtes først i 1668-1671.
Vinduerne ændres og samles i fælles blænding
I slutningen af perioden bliver vinduerne høje og slanke. De samles ofte i grupper. I almindelighed tre - undertiden to - sammen. I begyndelsen er der en virkelig murpille mellem de enkelte vindueshuller, men ved overgangen til gotikken samles de i en fælles blænding og kan opfattes som ét vindue. Man har her set forudsætningen for gotikkens stavværksvindue (muret sprosseværk i gotisk vindue).
Tårne og klokkestabel
Kullede kirker - Tårne - Ældste tårne
Kullede kirker
Ca. 1200 danske kirker er kullede (kullet) - uden tårne. I Jylland findes nu cirka 200 kullede kirker.
Tårne opføres
Samtidens kirkebyggerier kunne tillige omfatte opførsel af et tårn, som ofte var placeret mod vest. Tårnene blev afsluttet med sadel- eller pyramidetag.
Adskillige tårne er opført under eller efter den gotiske tidsepoke. Trappen, der fører op i tårnet, går inde i muren, og man når til den inde fra kirken.
Tårnenes formål
Kirketårnene har ikke udelukkende været forudbestemte til at rumme klokkerne. En del af dem har givetvis også haft en funktion som fæstningstårne. At præstige og dekoration også har haft indflydelse er højst sandsynligt.
Klokkerne anbringes i stabler
I en rum tid bliver klokkerne slet ikke anbragt i selve kirketårnet, men bliver hængende i deres klokkestabler, som er ganske simple trækonstruktioner.
Endnu forefindes disse stabler, hvor de ældste er mellem 500 til 600 år gamle.
Hvor tårne ikke forefindes er en klokkestabel (trækonstr.) ofte anbragt bag kampestensdigerne.
Nyere klokkestabel ved Lendum kirke
Klokken hænger i en nyere klokkestabel i den sydøstlige del af kirkegården. Klokken er fra 1581 og støbt af klokkestøber Petrus Laurentil og bærer hans støbemærke.
Den har indskriften: Surgite martin et benete ad vidicium 1581.
Indskriften oversættes: Rejser eder i døde og kommer til dommen.
Lendum kirke
Rester af romanske tårne
En stor del skånske og sjællandske romanske landsbykirker har rester af romanske tårne. Tilsvarende gør det sig gældende på Djursland og i det gamle Thisted og Aalborg amt.
Ældste kirketårne - Tveje Merløse kirke
Ældste kirketårne fra o. 1125
Kirken er Danmarks eneste fuldt bevarede tvillingtårnede tidlig-middelalderlige kirke fra omkring 1125. Antagelig er tvillingtårnene vore ældste kirketårne.
Kirken er opført i utilhuggede kampesten, hvor øverste del af koret samt tårnene er opført i frådsten.
I sengotisk tid blev koret og skibet overhvælvet, hvor vinduerne tillige blev ændret, og våbenhuset på nordsiden blev tilføjet. Senere blev kirken stærkt forsømt, og ved et "klemmebrev" af 1555 bestemte Christian den 3., at den skulle brydes ned - men, af ukendte årsager fik kirken på underfundig vis lov til at blive stående.
Kirken genskabes i oprindelig romansk stil
I 1892-95 blev kirken ført tilbage til sin oprindelige romanske stil af H.B.Storck. De gotiske hvælv i kor og skib blev taget ned, og erstattet af fladt bjælkeloft. Endvidere blev våbenhuset bygget om, de romanske vinduer blev genåbnet, der blev etableret gulv af frådstensfliser og de to klokker i tårnene blev nedtaget. Det ældste fra 1621 er ophængt i en særlig klokkestabel på kirkegården nord for kirken.
Søjler og krypt
Søjler
Romansk søjle (fra Viborg Domkirke) er glat og rund med ensartet bred skaft til forskel fra søjler med entasis (med midtsvulmen samt skaftet bliver tyndere opefter).
Kapitæl og base
Terningkapitælet
Kapitælet er ofte anvendt med afrunding ved overgang mellem den kvadratiske kapitæl og det runde glatte skaft.Antikken anes ofte endnu via simple efterligninger af det korintiske kapitæl.
Den attiske base
Denne er en antik form, der i romansk arkitektur næsten altid er udstyret med hjørneknupper, som formidler overgangen mellem den firkantede plint og det nederste runde led.
Et hvælvet halvt underjordisk rum under en romansk kirkes højkor til opbevaring af helgen- eller relikvieskrin (relikvie = skeletdel eller andet som er bevaret efter en hellig person).
Efter reformationen (1536) anvendt som gravkapel. I Danmark findes fx krypter under Roskilde-, Odense- og Viborg Domkirke. Krypten er kendelig i overkirken på, at koret er hævet nogle trin op over de andre dele af kirken.
Interiør
Døbefont - Gyldne alter - Kalkmalerier
Døbefont (Svostrup kirke, Viborg Amt) www.svostrup.dk
Ofte udsmykket med dyremotiver
Døbefonter er granit og ofte udsmykket med dyremotiver - oftest løver. Det er fontekummen, der bærer den egentlige udsmykning.
Rankefontene på Fyn og i Jylland
To hovedtyper lader sig udskille. I Odense stift og spredt i Jylland træffer man "rankefontene", om hvis kummer der slynger sig stiliserede blomsterranker, sindbilledet på det "genfødte menneske".
Synden overvindes i dåben
Østjylland er "løvefontenes" landsdel, her findes omkring et hundrede stykker i de samme egne som de løvesmykkede portaler. Også på fontekummerne betyder løven, eller to sammenkoblede løver, synden, hvilken overvindes i dåben.
Fontenes udformning
Fontene er blevet til samtidig med stenkirkerne og vel også hugget af den samme stenmester, som har forestået kirkens bygning. Kummen er enten klokkeformet eller rund som en cylinder og hviler i mange tilfælde på en kort og kraftig stilk.
Døbefontens placering i kirken
I nogle få tilfælde er døbefonten derimod gjort af udenlandsk materiale og indført hertil fra et værksted i andet land. Umiddelbart indenfor døren i skibets vestende har døbefonten haft sin plads.
Døbefonten skulle være af sten
Vejen til kirkens samfund gik gennem dåben. Ingen udøbt måtte betræde kirkens grund. Fra gammel tid skulle døbefonten være af sten til minde om klippen af hvilken Moses slog vand.
Sejrende fyrste
Jesus er oftest angivet som den sejrende fyrste på det romanske krucifiks.
Alter - "Det gyldne alter"
Stadil kirke
To steder her i landet - Stadil og Sale - kan man endnu beundre den prægtigste form for alterudsmykning, som er skabt i middelalderen.
Alteret fra o. 1200
Alteret fra Stadil kirke er fra omkring år 1200.
Alterbordsforsiden er dækket af forgyldte og brunerede kobberplader, hvis relieffer i midten viser den tronende Kristus.
Hvad der kendes af gyldne altre stammer fra tiden mellem 1150 og 1230.
Et fuldstændigt "gyldent alter"
Til et fuldstændigt "gyldent alter" hører foruden dækpladen på alterbordets forside yderligere oven på alteret et lavt sætstykke, der bærer et krucifiks, herover hvælver sig en tindekronet bue ligesom glorien om Frelserens hoved. Det hele har strålet af forgyldning.
Kalkmalerier
Kalkmalerieri i okker som omridstegning
Billederne maledes som kalkmalerier direkte på murens endnu våde glittede kalkpuds. Figurernes omrids tegnedes med en pensel dyppet i rød okker (jernholdige mineraler).
Enkelte partier med hver sin farve
Derefter fik de enkelte partier af figuren hver sin farve (lokalfarve), én for hud, én for hår o.s.v. Baggrunden er gerne dybblå.
Malerierne var uden perspektiv
Figurerne står ved siden af hinanden - uden der er perspektiv i de romanske malerier. Virkningen beror alene på omridstegning.
Ældste kalkmalerier fra 12.-århundrede
Vore ældste romanske kalkmalerier fra første halvdel af 12.-århundrede er jyske og stammer fra Jellinge, de kendes nu kun i kopi. De fleste og bedste kan føres tilbage til Valdemarstiden og findes på Sjælland. Her trivedes en malerskole hvis arbejder er af høj kunstnerisk værdi. Dens forbilleder var franske.
Over alteret er det almindeligt af afbilde Kristus i hans herlighed.
Kampscener anvendes som motiv
Væggene er ofte rigt udsmykket med kalkmalerier - ofte 2 rækker på sidevæggene. En række af de jyske kirker har kampscener, ligesom en enkelt på Fyn (Sdr. Nærå) har det.
Stiftere på triumfvæggen
Gørlev kirke, Kalundborg Provsti:
Afbildning af stifter fra romansk tid.
Kirkens stiftere hædret
Billederne på triumfvæggen har gerne en dybere mening. Ofte er billeder af kirkens stiftere hædret ved anbringelse her.
Kalkmalerier i danske kirker
Institut for historie - Københavns Universitet
Den største landsbykirke
Vestervig kirke
Det er nordens største landsbykirke, er et af de betydeligste og ældste bygningsværker i Nordvestjylland, opført af granitkvadere. Det hvidkalkede tårn fra sengotisk tid er foroven af munkesten (mindste landsbykirke se gotik).
Kirken fremstår som et monument over stedets stolte fortid som bispe- og klostersæde.
Kirken har også en fortid som klosterkirke, da den i middelalderen udgjorde nordfløjen i et 4-fløjet klosterkompleks, der blev beboet af regelbundne kanikker af Augustinerordenen. På den tid lå der en anden kirke, Skt. Thøgers kirke, kun få hundrede meter nordvest for klosteret. Denne kirke blev benyttet som sognekirke, men blev nedlagt i forbindelse med reformationen, og senere nedrevet.
Sagnet om Liden Kirsten og Prins Buris.
Til Vestervig kirke knytter sig sagnet om Liden Kirsten og Prins Buris, en ulykkelig kærlighedshistorie. Liden Kirsten, der var halvsøster til Valdemar den Store, havde et kærlighedsforhold til Prins Buris, broder til Dronning Sofie. Da Val´demar opdagede forholdet, lod han Liden Kirsten danse til døde. Hun blev begravet på Vestervig Kirkegård. Prins Buris blev blindet, gildet og lænket til kirken, så han netop lige kunne nå Liden Kirstens grav. Da han døde, blev han begravet i samme grav som Liden Kirsten.
Den sydvestjyske katedral
Ribe Domkirke, en sen-romansk kirke
Kirken er med sine ældste dele som apside, korsarmene med skibets østparti næppe ældre end fra tiden ca. 1150-1200 (senromansk).
Bygget af tufsten
Kirken er bygget af den vulkanske tufsten fra Andernach i Tyskland. Kongerne Erik Emune og Christoffer I skulle efter sigende være begravet i kirken.
Trælofter erstattet af hvælv
Omkring 1225 blev de flade trælofter i bygningens korsarme og midterskib erstattet af hvælv. Kirken fremtræder, bortset fra de ydre sideskibe og tårnafslutningen, omtrent i den skikkelse, den havde fået i anden halvdel af 1200-tallet.
Tilbygninger og restaurering
I løbet af middelalderen fik domkirken adskillige tilbygninger, blandt andet et halvt hundrede kapeller. Kirken har været hærget af flere brande og nedstyrtning af tårn, hvor mange mennesker blev dræbt. I årene 1882-1904 gennemgik kirken en omfattende restaurering ved H.C.Amberg.
Vore rundkirker
7 bevarede rundkirker fra romansk tid
I Danmark findes 7 bevarede rundkirker fra romansk tid (ca. 1150) heraf 4 på Bornholm. Nævnte kirker har det tilfælles, at de alle er opført i tidsrummet 1100-1200. De bornholmske kirker viser endnu tydelige tegn på, at disse har været brugt som forsvarsværn mod fremmed invation.
Udformningen har været praktisk betonet
Kirkernes formsprog (den runde form) har primært været praktisk betonet set i relation til, at kirkerne skulle tjene en dobbeltfunktion som gudshus og fæstningsværk. Kirkerne er, eller har været, udsmykket med kalkmalerier i vid udstrækning, hvor inventaret hovedsagelig er af nyere dato.
4 rundkirker på Bornholm: - se også hjemmeside
Østerlars er den største af de bornholmske rundkirker og opført som forsvarskirke. Kirken, der er af rå, kløvede kampesten, består af et cirkelrundt skib på 17 m i diameter i tre stokværk med kor og apsis. Skibet er opbygget omkring en midterpille med seks arkader. Adgang til de øvre stokværk er ad en trappe i murværket. 2. stokværk var tilflugtsrum; 3. stokværk havde oprindelig en åben vægter og skyttegang, der nu er lukket af kegletaget. I 16. og 17. årh. tilføjedes 7 svære stræbepiller.
Nylars Kirke er den yngste og bedst bevarede af Bornholms fire rundkirker. Den består af rundhuset der er 11 m i diameter, ovalt kor med kuppelhvælv, apsis med et halvhvælv. En åbning i gulvet over 2. stokværks syddør har dels kunnet anvendes i forsvarsøjemed, dels til indladning af forsyninger. 3. og øverste stokværk havde oprindelig en åben skyttegang med brystværn hele vejen rundt. Senere er brystværnet hævet, og det spånklædte kegletag rejst.
Nykirke er den mindste af Bornholms rundkirker, i Nyker sogn. Eksempelvis forefindes der kalkmalerier fra omkring år 1400 på den 3 m tykke midterpille og på væggene. I våbenhuset kan man finde en "pesttavle" fra 1747 med tallene på ofrene fra epidemierne i 1618 og 1654 samt en romansk gravsten.
Olsker: Ols Kirke er den højeste og slankeste af Bornholms rundkirker. (30 m inkl. taget i tre stokværk). Nederste stokværk har tønde- hvælv ud i de 1,5 m tykke ydermure. Den svære midterpille går op mellem de to øvre stokværk. 2. stokværk har hvælv tilsvarende 1. stokværk. 3. stokværk - skyttegangen - har løbet hele vejen rundt bag en mur med 9 skydehuller. Brystværnet fjernedes i 16 årh. for at give plads til det stejle spånklædte kegletag. Kirken er i 1825 etableret med støttepiller mod V.
1 rundkirke på Sjælland: - se også hjemmeside
Bjernede kirke: Kirken er den eneste bevarede kirke på Sjælland og den rigest udformede af Danmarks rundkirker. Den nederste del er opført af små, kvadertilhuggede kampesten på en dobbeltsokkel af granit og med dør- og vinduesindfatninger af frådsten. Øverste del af kirken er opført i tegl (munkesten). Murtykkelsen er 1,5-1,7 m. Kirken er sammensat af et rundskib i to stokværk hvorover der hæver sig et midtertårn. Hertil slutter sig et retkantet kor med en genopført apsis og mod syd et gotisk våbenhus.
1 rundkirke på Fyn: - se også hjemmeside
Horne kirke: Kirken har udvendigt markante tegn på stilarter der omfatter såvel romansk-, gotisk- som renæssance. Gennemgribende om- og tilbygninger har elimineret alle spor af de oprindelige døre og rotundens øvre afslutning. Spor af højt siddende vinduer røber en formodning af, at rundkirken har haft yderligere et stokværk, som meget tænkeligt har fungeret i forbindelse med forsvarsformål. Det runde skib har en ydre diameter på 17 m og en murtykkelse på indtil 2,3 m. Det formodes, at rundkirken har haft et romansk kor.
1 rundkirke i Jylland: - se også hjemmeside
Thorsager kirke: Kirken er Jyllands eneste rundkirke og i sin plan og opbygning beslægtet med den Sjællandske Bjernede rundkirke. Den er opbygget af munkesten, som er blevet kraftigt fornyede ved en (hårdhændet) restaurering i 1877-78. Kirken er bygget omkring år 1200, hvor kongen selv - Valdemar Sejr - kan have forestået byggeriet. Overetagen har muligvis tjent som konge- og herskabsribune. En meget smal højresnoet trappeadgang til "øverste stokværk" antyder, at kirken også har været anvendt som fæstningsværn.
