Klassicisme arkitektur: 1770 - 1850

Stildannelse.............................

Samtidens arkitekter................

Louis Seize-borgerhus.............

Klassicismens gadedøre...........

Bygninger af N.H. Jardin..........

Bygninger af C.F. Harsdorff.....

Bygninger kalkes og males.......

Københavns brand 1795..........

Nyborgs brand 1797................

Palmaillehusene af C.F. Hansen

Vor Frue kirke af C.F. Hansen...

Louis XVI:(Louis Seize)..... 1770-1800

Empire ...............................1800-1820

Christian 8.stil (senimpire) 1820-1850

Stildannelse

Stilart med fransk baggrund
Det var gældende for stilen, at den kopierede græske søjler og romerske bygninger.


Klassicismens inddeling (tredeling):

- Louis 16.: - Fransk konge fra 1774-1792 (Louis seiz ). Under tiden benævnt som en selvstændig stilart                     forud for klassicismen.

- Empire: - Fransk klassisk stilart (en grovere klassicisme end Louis seiz).

- Christian 8.-stil: - Regnes til dansk senempire.


De tre perioders fællesbenævnelse
I Danmark er disse perioder benævnt under ét, som enten klassicisme eller nyklassicisme - I efterfølgende har jeg valgt at benævne perioden som: "klassicisme".

Stilen i det 21. århundrede
Perioden får en opblomstring igen i det 21. århundrede, hvor man med rette vil kunne benævne stilen som nyklassicisme.

Rokokoens facadeudformning bevares
I arkitekturen bibeholdes rokokoens facadeudformning med liséner og flade murblændinger.

Antikke motiver anvendes
Under Louis Seiz-perioden anvendes guirlander, ovale medaljoner og andre antikke motiver i vid udstrækning.

Rette linjer er karakteristiske træk
I modsætning til rokokoen prægedes klassicismen af rette linjer.

Der anvendes søjler / pilastre, klassisk ornamentik, guirlander og sløjfer
Arkitekturens karakteristika var klassisk ornamentik, ioniske og doriske søjler eller pilastre, guirlander fæstnet med sløjfer, medaljoner omkransende et hoved eller en indskrift, balustrader med vaser eller figurer, alt hugget i sten eller lavet i stuk.

Senklassicistiske træk
I senklassicismen forsvinder facadernes lodrette opdeling selv i de større huse, og alle vinduer inden for samme etage udstyres med samme indfatning.

Kvadringen breder sig og borgerhuse bliver gnidrede
Stueetagen er stadig adskilt fra de øvrige etager med et vandret gesimsbånd, medens kvadringen, der i de tidligere perioder var forbeholdt den underste etage, nu ofte breder sig over hele murfladen. De bedre huse udmærker sig ved deres fine, nøgterne præg, der dog kan virke stift og tørt, medens de almindelige borgerhuse ofte er lidt gnidrede - både i helhedsvirkningen og gengivelsen af de klassiske motiver.

Renæssanceagtige former
Efterhånden bliver de antikke former renæssanceagtige, også gotiske motiver viser sig, og slag i slag følger den lange række stilefterligninger, der præger resten af århundredet.

Samtidens arkitekter

N.H. Jardin
C.F. Hasdorff
C.F. Hansen


Nicola-Henri Jardin, fransk arkitekt (1720-99)

N.H. Jardin var virksom i Danmark 1754-71. Jardin introducerede Louis Seize-stilen i Danmark.
Fra 1755 professor i arkitektur ved Kunstakademiet.
Fra 1759 chef for det kongelige bygningsvæsen.
Fra 1770 afskediget fra begge embeder, hvorefter han blev udnævnt til kgl. arkitekt i Frankrig.
Blandt Jardins kendteste danske arbejder kan nævnes: Bernstoff Slot i Gentofte, Det gule Palæ i København, Sølvgades Kaserne og Marienlyst Slot i Helsingør.


Caspar Frederik Harsdorff, dansk arkitekt (1735-99)

Harsdorff var den mest taleltfulde af Jardin-eleverne. Han kom kun til at opleve Jardins undervisning i et par år, før han i 1757 drog af sted på den studierejse, der fulgte med Akademiets store guldmedalje.
Under sit ophold i Paris gennem fem år blev han fuldt fortrolig med den franske klassicismes klare former og rene linier. Efterfølgende gik turen til Rom, hvor han også studerede rumudformning og fik forståelse for lysets betydning.
Efter hjemkomsten i 1764 overtog han professoratet i perspektiv i 1776.
Efter Jardins afsked fik han også professoratet i arkitektur. Harsdorff kom mere end nogen anden dansk arkitekt til at præge det borgerlige byggeri.


Christian Frederik Hansen, dansk arkitekt (1756-1845)

C.F. Hansen var elev af C.F. Harsdorff. Virkede 1784-1800 som landbygmester i Holsten og opførte en lang række privat-villaer i Altona. Var Københavns førende arkitekt efter brandene 1795 og 1807. Fra 1808 Overbygningsdirektør for Danmark
Fra 1811-33 i længere perioder direktør for Kunstakademiet
Blandt hans arbejder kan nævnes: Råd- og Domhuset (1799-1816), Metropolitanskolen (1811-16), Chistiansborg Slot (1800-16) med den endnu stående slotskirke, herregården Pederstrup på Lolland (1827) og Frue Kirke (indviet 1826).

Louis Seize-borgerhus

Karakteristisk borgerhus

Louis Seize som dekorationsstil
Rokokoen var kortvarig men stadig rodfæstet i arkitekturen, og Louis Seize-tiden blev ikke lige det, som antikkens fortalere havde tænkt sig. Louis Seize-tiden blev en blandingsstil - og i endnu højere grad en rokokoen en udvendig dekorationsstil.

Symmetri og rette linier
I arkitekturen bibeholdes rokokoens facadeudformning med liséner og flade murblændinger. Som et væsentligt træk for stilen vendte den strenge symmetri og de rette linier tilbage.

Dekorationselementer
Som motiver valgtes: spinkle græske motiver som fx æggestav, perlestav og à la grecque-bort blev foretrukket. Også guirlander, vaser, riflede rammer og fremfor alt ovale medaljoner ophængt i flagrende bånd var yndede motiver, hvor rokokoens asymmetri nu var forsvundet.

Bygningerne ændrede form
Bygningernes proportioner blev også højere og slankere, og alle etagerne fik omtrent samme højde i modsætning til rokokoens huse, hvor 1. salen var udformet som en decideret beletage.

Klassicismens gadedøre

Louis Seize-gadedør fra København

Louis Seize-døre efter branden 1795
De for Louis Seize- perioden karakteristiske døre kommer til udtryk efter Københavns genopbygning i forbindelse med branden i 1795.

Høje smalle døre
Dørene var høje og smalle med riflede fyldninger - i hvis midte der gerne er anbragt en roset af akantusblade.

Arv fra barok og rokoko
Som en arv fra barok og rokoko er den underste del af døren udformet som en art sokkel.

Karakteristiske slaglister
Et andet karakteristisk motiv finder man ofte anvendt i dørenes slaglister, idet disse er udformet som et bundt tynde pinde holdt sammen af krydsende bånd.

Dørparti af C.F. Hansen (1811-16)

Den gnidrede stil er forsvundet
Den lidt gnidrede dekoration fra Louis Seize-tiden er efterhånden forsvundet fra gadebilledet.

Karakteristiske træk
Dørfløjenes mange små fyldninger og den konsolbårne trekantgavl er karakteristiske træk.

Elegante volutkonsoller
Volutkonsollerne har fået en meget elegant udformning på dette dørparti.

Bygninger af N.H. Jardin

Amaliegade 18 - patricierhus af Jardin

Tre-deling af huset
Huset var symmetrisk tre-opdelt med det refendfugede dør-/portparti som husets centrum blev afsluttet af en pragtaltan over de tre fag foran beletagens høje, rundbuede midtervinduer.

Konsoller af Eigtved
Stueetagens vinduer - på hver side af portpartiet - har det lille Eigtvedske træk med små firkantede konsoller under bænken - ellers er facaden blottet for rokokoens unoder.

Vinduerne
Vinduerne i sidefløjene er korsvinduer med tvær- og lodpost uden yderligere opdeling med sprosser.Vinduerne i øverste etage er alene delt med én lodpost og herved knap så høje som førstnævnte.

Facadedekorationer
Om huset blev det nævnt af Johannes Wiedewelt: "Hvor smukt det var med facader, prydet med medaljoner, guirlander og bånd i stedet for de smagløse rocailler (asymmetrisk ornament fra rokokoen) omkring vinduerne".

Tag og gavle
Over tagfodens gesims rejser sig et mansardtag, hvor der ses placerede støbejernstagvinduer. Gavlene er rejst som lodrette flader ført til tag og kip.


Lille Strand-stræde 6 - hus af Jardin

Konsoller under hovedgesimsen
I det fire fag smalle hus er hverken side- eller midtparti fremhævet, men alle vinduerne over stuetagen ligger hver især tilbagetrukket i blændingsfelter, hvor de lodrette bånd afsluttes med konsoller, der bærer hovedgesimsen. Det giver facaden et elegant, ligesom tavlet præg.

Vinduerne
Vinduerne er korsvinduer med tvær- og lodpost med yderligere opdeling med sprosser og små ruder. Vinduerne i øverste etage er alene delt med én lodpost og herved knap så høje som førstnævnte. Disse er med sprosser som foranstående.

Pynten forsvinder
Beletagens vinduer afsluttes foroven af cirkelbuer med slutsten som øverste punkt, og underfacaden - kælderdel over terræn og stueplan - er vandret fuget. Ellers er huset blottet for pynt.

Tag og kviste
Taget er et mansardtag hvori der er etableret i alt tre kviste i den nederste ret stejle tagflade. De to af kvistene er placeret direkte i linje over facadens vinduer nærmest gavlene. Kvistene, der er i tilsvarende bredde som vinduerne i facaden, er med zink på flunker og letbuet tagbeklædning af zink.

Kviste
Midterste kvist er placeret midt for facaden. Denne har dobbelt bredde i forhold til omtalte to kviste.

Gavle
Gavlene er rejst som lodrette flader ført til tag og kip som ved forannævnte patricierhus.

Bygninger af C.F. Harsdorff

Kongens Nytorv 3 - Harsdorff`s egen gård

Sammenkomponerede facader
Huset blev opført som et dobbelthus med facaderne sammenkomponerede således, at et vinduesfag danner sideparti både for det lille femfags hus til venstre og for det pilasterprydede hovedhus, hvis midtparti blev fremskudt og afsluttet med en trekantgavl - tympanon.

Et fast element vedrørende facader
Facadeskemaet på det mindre hus skulle med variationer blive et fast element i det københavnske gadebillede. Stueetagen danner sokkelparti med vandret fugning - refendfugnng = vandrette rendelignende indskæringer i blank eller pudset mur. I reglen med flere skifters mellemrum. Over muråbninger dog bøjet som stik - og over kordongesimsen tredeles facaden således, at de midterste tre fag forsænkes en anelse i forhold til de let markerede sidepartier hver med kun et fag vinduer. Disse blev i beletagen fremhævet ved segmentfrontoner. Harsdorff opgav den lave mezzanin (lav etage) og forhøjede etagen til en normaletage, kun underetagen adskilte sig nu ved en lavere loftshøjde.

Klassisk etageinddeling
Parterre (mod terræn), beletage (etage over parterre) og mezzanin (lav etage) er den klassiske etageinddeling af bedre huse.

Valm, gesims og tagrende
Taget er afvalmet, og hvor tagfoden er afsluttet med en gesims og tagrende.

Herskabeligt
Ejendommen blev herskabeligt indrettet. Nogle af værelserne var udsmykket med malerier af Erik Pauelsen, og paneler og profilerede døre fik forgyldning på de ophøjede lister.

Talentfuld grundudnyttelse
Grundens skæve linier blev talentfuldt udnyttet ved at give et af de større værelser halvcirkelformet afrunding. Det var den nye indretning, som Harsdorff lovede i sin ansøgning, og som han havde lært i Paris I Hotel d´Evreux, Elysépaladset. Den ovale spisestue blev herefter en yndet værelsesindretning i de klassicistiske københavnske huse.

Klassisk facadeskema
Harsdorffs sidebetonede facadeskema, som hans elever og efterfølgere omgående tog til sig, er en fortsættelse af Eigtveds Amaliegadefacader i nr. 17 og 19, hvor det enkelte hus også har tilbageliggende midtpart, kun ved at betragte de to facader under ét ses det normale mønster med midt- og siderisalitter. Men hvor Eigtveds vinduesindramninger og blændinger opløser facaden og med lys og skygge skaber reliefvirkninger, holder Harsdorff sit midtparti uden dekoration, kun en spinkel gesims mellem 1. og 2. sal bryder den glatte facade, og herved fremhæves yderligere sidepartiernes markante vinduer med frontoner.

Nyt formsprog fra Harsdorff

Bygningsdirektionen sagde nej Hasdorff havde i 1780 projekteret 8 selvstændige huse bag en sammenhængende facade af paladskarakter. Det vakte intet bifald i bygningsdirektionen, der navnlig ikke kunne lide de flade tage og de fremspringende partier.

Pompøst projekt Den projekterede facade dannede en helhed, hvor de to af gårdene var endepavilloner med mansardtag og en søjlefront foran en tilbagetrukket facade. De to andre gårde skabte et pompøst midtparti med seks pilastre i stor orden og afsluttet af en attika - Lodret murstykke over en hovedgesims - med skulpturer.

Eigtveds og Thuras linier skulle følges Husene var tegnet som toetages forbindelsesbygninger med ganske lave tage imellem endepavilloner og midtparti. Projektet vandt ikke bifald, man ønskede linien videreført fra Eigtveds og Thuras tid med samme gesims og vinduesflugt for alle huse.

Harsdorff ændrede projektet

Almindelige borgerhuse Harsdorff opførte så fire almindelige borgerhuse, nuværende nr. 37-41, hvor facadernes eneste udsmykning var enkle port- og dørindfatninger i sandsten. Tidernes ugunst satte byggeriet i stå, og grundene blev først færdigbygget i slutningen af 80-erne af en talentfuld Harsdorff-elev, den overordentlig driftige tømrermester Andreas Hallander.

Husenes udnyttelse Tage er mansard med segmentbuede tagbeklædninger på kviste. Husene er med 3 fulde etager foruden kælder og udnyttet loftplan.

Vinduer Vinduerne i facaden er med horisontal overkarm og etableret som korsvinduer med lod- og tværpost.

Borgerhus af Harsdorff

For håndværkerstanden
For familier af håndværkerstanden opførtes der fx. boliger Skindergade 34 efter bombardement af byen i 1807.

Palæ af Harsdorff

En glimrende opgave
Én bygning af Harsdorff fik dog en beliggenhed, hvor man klart kunne se dens harmoni. Det var agent Erichsens palæ på Kongens Nytorv. Det har passet Harsdorff glimrende at bygge for den rige mand, der trods tabet ved branden havde råd til at opføre søjler af sten og ikke kun af træ.

Hævet over det borgelige
Husets front med en jonisk søjlestilling over en høj sokkel og med en tempelgavl foran den egentlige facade med helvalm på bygnigen hæver denne over det borgerlige og op i palæklassen, og det kunne kun gøres fordi placeringen tillod det.

Bygninger kalkes og males

Kalkede huse
Den begyndende tendens til at kalke husene hvide blev kommenteret af den offentlige mening. Endnu i Eigtveds byggeri i Amalienborgkvarteret oliemalede man facaderne, ofte i "steencouleur", og Lintrup vakte opsigt, da han opførte sit hjørnepalæ helt i lyse kridtsten. Man fik ondt i øjnene af at betragte kridhvide flader. Samme opfattelse føres nu frem i avisen:

Dagspressen kommenterer de kalkede huse:
"Vil den mode, at overkalke husene udvendig, gribe om sig, kan vi med tiden komme til at bo ligesom iblandt kridtbjerge, og tro, at København er flyttet til Møensklindt".
"Forestiller man sig en lang gaderække af hvide huse - hvilket modbydeligt syn! Og hvor skadelig dette er for øjet. Det er med fare for, at københavnerne vil blive svagsynede og drivøjede".
"Hertil kommer, at denne hvide overstrygelse vil forøge kvalmen og forplummelsen meget i vore gader om sommeren: thi det hvide vil kaste solstrålerne tilbage og ophede luften, så vi vil komme til at vandre ligesom imellem brændespejle".

Palæer og slotte accepteres hvide - hvorom siges:
"Palæer og slotte med deres mange udbygniger hæver den hvide farve for øjet, og frembyder således en højtidelighed, hvorimod vore glatte borgerhuse tilsvarene vil se ud som kalkede vægge. Herom kan man sige, at det ikke er øjets lyst med de hvide borgerhuse - snarere sparsommelighed"

Oliemaling anbefales - hvorom siges:
"Husbyggeren finder naturligvis regningen bedre, såfremt huset kalkes. Taget i betragtning hvor længe en oliemaling kan modstå vejrlig og smuds, kan man sige, at man sparer på skillingen men lader daleren fare".

Københavns brand 1795

Genopbygning efter branden


Offentlig hjælp
Omkring 3.500 familier, svarende til mellem ti og femten tusinde personer, blev hjemløse og måtte have hjælp af det offentlige, og hertil kom dem, der kunne klare sig selv uden støtte.

Plan for det nye byggeri
Stadsbygmester Peter Meyn og stadskonduktør J. H. Rawert fik befaling til hurtigst muligt at fremkomme med en plan til et forbedret anlæg af de nedbrændte bydele, og 48 timer derefter forelå planen, der stort set blev fulgt. Den 4. juli blev plakaten opsat, som angav reglerne for det nye byggeri, og de tog naturligvis i første række sigte på at forhindre en lignende brandkatastrofe.

Bredere gader
Gaderne måtte gøres bredere, og der måtte skabes pladser, der kunne fungere som brandbælter. Således opstod Højbro Plads, medens Gammeltorv og Nytorv blev slået sammen.

Hushjørner "brækkes"
Husenes hjørner skulle "brækkes på 5 alen til 3 fag vinduer med piller".Den udvendige højde måtte ikke overstige 18 alen foruden taget, hvis gaden var 18 alen bred, ellers måtte man gå op til en højde af 24 alen.

Krav om grundmuring overalt
Alle udvendige mure skulle bygges i grundmur, både i naboskel, imod gården og i alle side- og baghuse, og denne gang blev der ikke dispenseret. Det ville være ønskeligt med to trapper i huse på fem fag og derover, hovedgesimser og tagrender af træ blev forbudt, og skorstensankrene skulle udføres i jern.

Hurtig opførelse af bygninger
Inden årets udgang var der opført 136 forhuse, 124 sidehuse og 95 baghuse, og fem år efter havde København ikke alene forvundet den store ulykke, men vundet i adskillige henseender, skriver Rawert stolt i sin udførlige beretning om branden .

God proportion
Det udvendige af vor nye bygninger vidner i det hele om en regelret bygningskunst, om soliditet, en god proportion. I kompositionen vises overalt temmelig afveksling og orden, hvor ikke hang efter megen nyhed har affødt nogle arkitektoniske misfostre.

Udnyttelse og funktionalitet
I anlægget og distributionen af værelser og trappegange spores mere udbredt kendskab om bekvemmelighed og benyttelsen af rummet, end førhen.

Nyborgs brand 1797

Genopbygning efter branden


Gode muligheder for klassicismen
I Nyborg fik klassicismen gode muligheder under byens genopbygning efter en storbrand i 1797. Gaderne blev reguleret og fik såmænd brækkede hjørner, og adskillige grunde blev bebygget med store gårde, på hvis facader de lokale entreprenører, blandt andet Jacob Encke, demonstrerede den fra hovedstaden tillærte mode.
I det hele er vel den borgerlige klassicisme på Fyn snarere inspireret af herregårdene end direkte importeret fra hovedstaden.

Alle klassiske detaljer
Efter branden i 1797 blev huset - Kongegade 12, Nyborg - opført og prydet med alle de klassicistiske detaljer.

Beskrivelse af husets exteriør
Huset er 11 fag langt og med et symmetrisk placeret midtparti på tre brede fag. Der er to fulde etager foruden kælder og tagetage. Taget er et sadeltag hvor gavlene er ført til kip. På hver side af midtpartiet er placeret én tagkvist hvis vinduer flugter med vinduerne i underetagen. Disse er etableret med en lodpost og opdelt med sprosser. Overkarmen er med en segmentbue, hvilket tilsvarende er gældende for tagdækningen. Over hver kvist er der placeret en skorsten i kippen.

Refendfugning, joniske pilastre og halvrund fronton
Midtpartiet er med refendfuget facade dækkende kælderdel og stueplan. Herover rejser sig i stor orden 4 joniske pilastre, hvor midtpartiet afsluttes med en sjælden halvrund fronton, som dog er ret typisk på Østfyn. Vinduerne i stueplan og på beletagen er korsvinduer med lod- og tværpost. Yderligere er vinduerne opdelt med sprosser. Øverste vinduer i relation til tagplanen er med en mindre højde og alene udført med en lodpost.

Karakteristiske konsoller af Eigtved
Midtpartiets centrerende vindue i beletagen var indrammet med sandstensindfatning og afsluttet i top med en halvrund fronton understøttet på de karakteristiske konsoller af Eigtved som tilsvarende etableret under bænken på beletagens vinduer i øvrigt. Under midt-vinduet er indfældede balustre. Port- og dørpartiet under beletagen er tilsvarende afsluttet med en næsten halvrund fronton - hvilket er et sjældent motiv.

Yderste fag
Det yderste fag nærmest gavlene er tilsvarende midtpartiet refendfuget. Til stueplanet er etableret en dør fra hvilken der skabes adgang via en udvendig trappe. Over disse døre er etableret et sposseopdelt vindue.

Beletagen
Vinduet i beletagen er med sandstensindfatning understøttet af 2 pilastre tilsvarende indfatningen.

Palmaillehusene af C.F. Hansen

C.F. Hansen løser opgaven

11 store huse/span
I en forstad til Hamburg opførte den unge C.F. Hansen 11 store huse for den rige købmand Georg Fr. Baur, som går under navnet Palmaillehusenes.


Kronologien er usikker
Kronologien er ikke sikkert fastlagt, men det var jo ikke unaturligt, hvis byggeriet indledtes med Bauers eget hus, nummer 49.

Et anderledes formsprog
Bygningen er på tre etager og på fem fag, men med en overordentlig bredde imellem de smalle, høje vinduer. Portene er symmetrisk lagt uden for husblokken i de flankerende mure, og portene såvel som døren blev indrammet af en søjlebåren trekantsfronton.


En prægtig facade
Tyngden i den nederste etage fremhæves ved vinduernes kraftige rustikaomkransning med vandrette, profilerede bænke og fordakninger. Anden etages vinduer går helt ned til kondongesimsens frise.

Et ændret facadeudtryk
En række balustre fungerer som brystning for alle vinduerne, der afsluttes med vandrette overliggere på konsoller. De halvcirkelformede kældervinduer skulle også blive et ofte gentaget motiv.

Havesiden
Husets haveside domineredes ganske af en søjlebåren loggia i to etager helt i overensstemmelse med Paladio. Herfra kunne købmanden følge egne og konkurrenters hjemvende skibe på Elben.

Vor Frue kirke af C.F. Hansen

Vor Frue kirke, Københavns domkirke - Tidstypisk prædikestol

Foto: stor størrelse

Tre kirker har tidligere været rejst
Domkirken er den fjerde kirke som er rejst på stedet. Den første kirke blev bygget omkring 1190-1200 og var opført af kridtsten.
Krige og brænde resulterede i, at en efterfølgende anden højgotisk kirke blev opført. Denne kirke - på nær korpartiet bag alteret - udbrændte 1728 under den store brand i København, hvor eksisterende inventar og gravminder gik tabt. En efterfølgende tredie kirke tegnet af professor J.Fr. Rasmus og overlandbygmester Johan Cornelius Krieger blev indviet 1738. Kirken måtte lide den skæbne at blive antændt af brand den 5. september 1807 under englændernes bombardement af København.

C.F. Hansen fik frie hænder
I 1808 fik den klassicistiske mester-arkitekt C.F. Hansen til opgave at skulle tegne en ny kirke. C.F. Hansen fik frie hænder til at skabe en ny kirke efter de klassicistiske principper. Enkelte murpartier fra den tidligere kirke overlevede og anvendtes i det nye bygværk.

Kirkens forbillede og byggeperiode
Som forbillede var det Roms bedst bevarede antikke bygning, Pantheon, som kirken fik reference til. Byggearbejdet strakte sig over tidsrummet 1811-29 med indvielse den 7. juni 1829.

Foto: stor størrelse

Som én bygningsblok
Uden hovedportalen og korrundingen har kirken en længde af 68 m - inklusive korrundingen 83 m - og en bredde af 32,6 m. Siden opførelsestidspunktet har den bestået af kor og skib koodineret i én vældig bygningsblok, hvor det 58 m høje tårn med det forgyldte kors på det lave pyramidetag er inkorporeret i vestenden, mens østpartiet er udformet som en halvrund niche dækket med en halvkuppel.

Doriske søjler
Hovedindgangen i tårnets vestside er markeret ved en foranstillet søjleportal med seks doriske søjler. I det indre dækkes hovedskibet af en kasetteret tøndehvælving med lys ovenfra efter antikt mønster og båret af 28 doriske søjler, som igen hviler på arkadegennembrudte mure ud til sideskibene.

Tidstypisk prædikestol
Tiden frembød enkle og elegante former, hvilket tilsvarende er kommet til udtryk via her viste prædikestol fra Horne kirke på Fyn.